Kommuner modtager mange flere flygtningebørn

De flygter på ladet af lastbiler, i busser og i både, og efter en farefuld færd organiseret af menneskesmuglere, når de til Europa. Siden 2008 har Danmark og en række andre europæiske lande oplevet en markant stigning i antallet af afghanske drenge, der flygter fra deres hjemland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flygtningestrømmen har direkte konsekvenser for danske kommuners integrationsindsats. I 2010 modtog de danske kommuner 188 uledsagede flygtningebørn, primært drenge, fra Afghanistan. Det er 65 procent flere end i 2009, hvor kommunerne skulle indsluse 114 uledsagede børn. Udlændingeservice har endnu ikke overblik over udviklingen de første måneder af 2011. Det skriver Kristeligt Dagblad.

De nye flygtninge er en stor udfordring. Det fortæller flere af de fagfolk, der til daglig arbejder med de unge.

- De unge har en række særlige belastninger. De har været igennem en farefuld flugt. De er helt alene, og ofte er savnet af familien meget stort. Nogle af dem er traumatiserede, fordi de har oplevet frygtelige krigshandlinger. Derfor er det vigtigt ikke at behandle børnene som voksne flygtninge, siger integrationskonsulent Lars Bo Wille fra Gribskov Kommune , der har flere års erfaring med modtagelse af uledsagede flygtningebørn.

Stine Kristensen, der er integrationsmedarbejder i Holbæk Kommune, fortæller, at mange af de unge kan virke mere velfungerende, end de reelt er:

- Ofte lider de af søvn- og koncentrationsproblemer, og det kan være svært at hjælpe dem, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Derfor er det vigtigt med specialiserede tilbud, siger hun.

Holbæk Kommune huser i øjeblikket 20 uledsagede drenge og en enkelt pige. De er mellem 14 og 18 år og kommer alle fra Afghanistan.

Kommunen har valgt at placere flygtningebørnene i særlige bofællesskaber, der koster 60.000 kroner om måneden pr. ung.

- Det er en dyr løsning på kort sigt. Men vi mener, det er vigtigt, at vi får lavet nogle tilbud, der fra starten klæder de unge på til at kunne klare sig i det danske samfund, lære sproget og få en uddannelse, siger Louise De Richelieu (SF), der som formand for voksenudvalget i Holbæk Kommune har det politiske ansvar for de uledsagede flygtningebørn. Bofælleskaberne kommer dog ikke i første omgang til at tynge kommunekassen, for staten refunderer udgifterne de første tre år af den unges ophold i Danmark.

 
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, det er helt i orden, at kommunerne i begyndelsen bruger mange ressourcer på de unge flygtninge.

- Tidligere så vi, at syv ud af ti uledsagede børn, der blev alders-testet, var over 18 år. Fra 1. januar i år er loven ændret, og børnene bliver alderstestet, hvis politiet er i tvivl. Det betyder, at de børn, der får opholdstilladelse, reelt er mindreårige og derfor har krav på beskyttelse. Hellere bruge mange penge på de få, som reelt er flygtninge, så de kan blive godt integreret i det danske samfund, end bruge penge på de mange, som ikke er flygtninge, siger Karsten Lauritzen.

Sidste år søgte 432 uledsagede børn asyl i Danmark.


Nyhedsoverblik