Kommuner kan spare på sociale udgifter

Mange kommuner kan få flere penge i kommunekassen, hvis de gør en ekstra indsats for at få folk væk fra den offentlige forsørgelse. Lolland og Brøndby er de kommuner, der kan hente fleste penge på den konto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har set på, hvad de forskellige kommuner kan spare, hvis de havde samme andel personer på offentlig forsørgelse som gennemsnittet i sammenlignelige jobcentre.

Og kommer Brøndby med i front, kan kommunen potentielt spare 3800 kroner pr. indbygger i kommunen om året svarende til 81,8 millioner kroner. For Lolland er tallet 4800 kroner pr. indbygger eller 143,7 millioner.

Jobcenterchef i Nyborg Pia Hellemand Gertsen siger, at det kræver, at man tænker langsigtet, hvis man skal have besparelser i hus. I Nyborg kan man potentielt spare 1644 kroner om året pr. indbygger.

- Det er vigtigt, at alle sagbehandlere fastholder fokus på, at alle ledige kan og skal i job, siger hun og fortæller, at man i Nyborg har nedbragt udgifter til sygedagpenge og antallet af kontanthjælpsmodtagere:

- Vi har også formået at få de svagere grupper ud i job, men det kræver en langsigtet plan og et intensivt arbejde, siger Pia Helleland Gertsen til Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev.

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at på kort sigt kan kommunerne ikke indfri gevinsten på  førtidspensionsområdet, da tilkendegivelser om førtidspension er varige.

Sidste år beløb de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse sig til 40 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik