Kommuneskatten stiger ikke
Der er ikke udsigt til gaveregn til borgerne før kommunalvalget næste år. I hvert fald ikke, hvis gaveregnen er betalt af skattestigninger.
Regeringen har nemlig besluttet at sige ”nej tak” til samtlige ansøgninger om skattestigninger fra vores område.
Det meddeler Økonomi- og Indenrigsministeriet.
En kommune sænker skatten
Regeringen har dog givet Kalundborg lov til at sænke skatten med sammenlagt 2 millioner kroner.
På landsplan har kun 14 kommuner fået lov til at hæve skatten. Det drejer sig især om kommuner i det gamle Københavns eller Nordsjællands amt. Samtidig sænker fem kommuner skatten på landsplan.