Kommune vil beholde dyr udlicitering

Foto: TV ØST

Ringsted Kommune vil gerne fortsætte udlicitering af kommunens rengøringsopgaver, selvom de kunne spare formue ved at lade være.

ISS skal fortsætte med at stå for det meste af rengøringen i Ringsted Kommune. Sådan lyder anbefalingen fra Ringsted Kommunes direktion til politikerne. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Et konsulentfirma har ellers vurderet ISS til at være knap 1,4 millioner kroner dyrere, end hvis Ringsted Kommune selv står for rengøringen.

Men opgaven med at etablere en fælles kommunal rengøringsafdeling vurderes på nuværende tidspunkt at være en for omfattende og ressourcekrævende opgave for Ringsted Kommune, som er i gang med en større omlægning af organisationen og står foran en række store projekter og opgaver.

Trods fastholdelse af ISS ventes der alligevel en besparelse på 492.000 kroner ved en genforhandling af rengøringskontrakten.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App