Kommune tager socialsag ved landsretten

Kalundborg Kommune ender i landsretten efter at være blevet politianmeldt af forældre til handicappet søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Simon Lindorf er far og samværge til handicappede Jørgen Lindorf. Han vil ikke acceptere Kalundborg Kommunes plejetilbud til sønnen og fastholder, at Jørgen skal bo i sin egen lejlighed og leve så selvstændigt som muligt, skriver Kalundborg Folkeblad.

Det, mener kommunen, er forkert, så derfor ville de fjerne Simon Lindorf som samværge, så han ikke længere kan være med til at godkende kommunens tilbud.

Men den går ikke, fastlog Østre Landsret. Ifølge de tre dommere er hverken dispositioner eller klager grund nok til at fjerne ham som værge.

- Kommunen har kun et formål, og det er at få Jørgen retur på en institution, så der kan spares penge, mener Simon Lindorf.

Det fremgår af sagens akter, at Kalundborg Kommune oplever, at Simon Lindorf fastholder sin søn i en urimelig situation, som forhindrer ham i at leve et værdigt liv som en selvstændig person set i forhold til hans funktionsniveau og intellekt

Ifølge advokat Claus Hanghøj forhindrer Kalundborg Kommune bevidst Jørgen Lindorf i at bo i sin egen lejlighed ved ikke at tildele den nødvendige hjælp i og uden for boligen:

- Kalundborg Kommune har bevidst fejlvisiteret Jørgen Lindorfs behov for hjælp, så han kan leve et selvstændigt liv med frigørelse fra kommunens greb, siger Claus Hanghøj til Folkebladet.


Nyhedsoverblik