Kommune hiver klagenævn i retten

Et enigt byråd vedtog mandag aften, at Ringsted Kommune skal stævne Natur- og Miljøklagenævnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Byrådet i Ringsted Kommune har beslyttet at stævne Natur- og Miljøklagenævnet. Målet er at få omgjort en afgørelse, der ophævede en ekspropriation af 11.000 kvadratmeter jord i Gyrstinge, hvor en række lokale foreninger ønsker sig en ny boldbane og en ny adgangsvej til Landsbyhuset. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Klagenævnet har vurderet, at der er så få borgere i Gyrstinge, at de må klare sig med en eksisterende boldbane. Men klagenævnet har overset, at der er mange andre end borgerne i selve Gyrstinge by, der vil få glæde af banen.

Vil kæmpe for sag

Stævningen kommer efter pres fra de lokale, som selv kontaktede advokatfirmaet Bech-Bruun, der vil skulle føre sagen.

Netop fordi sagen indeholdt prisoverslag fra 2 advokatfirmaer, var punktet lukket. Men borgmester Henrik Hvidesten (V) fortæller altså om konklusionen.

- Vi gør det selvfølgelig, fordi vi vurderer, vi har en sag, vi vil kæmpe for. Det er vigtigt med den her boldbane, siger han til DAGBLADET Ringsted.

Håber sagen genoptages

I første omgang havde kommunen skrevet til Natur- og Miljøklagenævnet med en opfordring til at genoptage sagen. Men det ønske vil først blive behandlet til marts - og ender det med et nej, vil det til den tid være for sent at udtage en stævning, da det skal ske senest et halvt år efter den oprindelige afgørelse fra nævnet.

- Allerhelst ville vi have haft, at vi kunne få Natur- og Miljøklagenævnet til at genoptage sagen, inden fristen udløb, men det kan de desværre ikke afgøre. Men genoptager de sagen, trækker vi selvfølgelig stævningen tilbage, tilføjer Henrik Hvidesten.


Nyhedsoverblik