Kommune fløjter til kamp om støttekroner

59 foreninger og kulturinstitutioner i Holbæk fik i dag, via en pressemeddelelse, en barsk besked; med et års varsel opsiger kommunen nu alle aftaler om økonomisk støtte

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk Kommune skal spare, og nu er turen kommet til de foreninger, sportsklubber og kulturinstitutioner der hidtil har kunnet regne med kommunal støtte. Kommunen opsiger alle driftsaftaler og tilskudsaftaler pr. 31 december 2011:

- Nogen af dem vil få det de har fået hidtil, andre vil få lidt mindre og så er de nogen der falder helt ud, -siger den radikale kulturudvalgsformand Emrah Tuncer

Svinninge Modeljernbane er en af de foreninger der hidtil kunnet regne med støtte. Nu er fremtiden usikker:

- Det er ikke rar læsning, siger modeljernbanens leder Anna-Christina von Bauditz, -med det tilskud vi har nu, er der ikke engang til huslejen.

I Skamstrups har forsamlingshuset hidtil kunnet regne med 26.000 støttekroner om året. Nyheden om kommunens beslutning, får denne kommentar med på vejen af næstformand Jens Christensen:

- Vi syntes ikke, fra foreningens side, at det er rimeligt det her.

Kulturudvalgsformand Emrah Tuncer erkender, at det er en barsk kur politikerne har sat i værk:

- Jeg forstår godt hvis de ryster I bukserne ude i foreningerne. Når man får en opsigelse så tænker man -bliver vores så genforhandlet, -får vi set samme som vi har fået hidtil, -eller ryger det helt væk?

Kulturudvalgsformanden står dog fast på, at der skal ryddes i fordelingen af støttekroner:

-Der er flere eksempler på foreninger der ser ud til at have nok i sig selv.

Fremover vil der kun være penge til de klubber der lever op til kommunes krav:

-Jeg vil gerne have at de kommer ud af boksen og tænker større, -siger Emrah Tuncer.

På "Æglageret" i Holbæk håber man det bedste, men frygter det værste:

-I værste fald, hvis det hele falder bort, så må vi jo lukke. Så enkelt er det, -siger foreningens kasserer Steen Gildberg.

 


Nyhedsoverblik