Kold nat: Se hvor temperaturen var lavest

Nogle af årets laveste temperaturer blev målt natten til mandag. I TV ØSTs sendeområde ser det ud til, at minus 16 grader er rekorden. Se hvor de kølige grader blev målt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange har nok taget et ekstra lag tøj på mandag morgen, for det var særdeles koldt fra morgenstunden. Hen over natten blev der målt tocifrede kuldegrader flere steder, og Tølløse ser ud til at have mandagsrekorden i TV ØSTs sendeområde med minus 16 grader.

Her har Keld Rasmussen ved totiden i nat målt temperaturen, der altså nåede de isnende 16 grader, skriver han på TV ØSTs Facebookside. 

Jan Frederiksen har sendt os et billede fra bilen, der viser minus 13 grader, og flere andre har målt 10, 11 og 12 frostgrader mandag morgen.

I Benløse ved Ringsted har Henrik Hansen målt minus 11 grader, Anita Sørensen registrerede minus 12 grader ved Vordingborg, mens der på Lolland flere steder er målt omkring syv-otte minusgrader.


Nyhedsoverblik