I dag var der indkaldt til hastemøde mellem Næstved Kommune og Fuglebjerg Vandværk. Prøver af drikkevandet viser nemlig spor af to typer af kolibakterier. Nu venter Næstved Kommune på svar fra nye prøver for at finde ud af, hvor slem forureningen er.
- Vi har fået taget nogle prøver, som desværre viser sig at indeholde kolibakterier. Nu er der taget nogle nye prøver af vande, som vi får svar på i onsdag morgen, siger Arne Keinicke, der er bestyrelsesmedlem i Fuglebjerg Vandværk.
Næstved Kommune ved ikke, hvornår kogepåbuddet bliver ophævet, men vil løbende informere på deres hjemmeside.