Køreskoler ses efter

Hvor mange elever, der består på de enkelte køreskoler, kan man nu se på politiets hjemmeside. Det fører til forskelsbehandling og dyrere kørekort, advarer kørelærer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg tror at man vil begynde at sortere i eleverne. Sådan siger Hasan Sen i dag til TV2 Øst. Han er en af de køreskoleejere, der ligger på politiets hjemmeside med en beståelsesprocent, der ligger under 60. Det vil sige, at lidt mere end 4 ud af 10 af hans elever dumper enten teori eller køreprøven.

- Men det har en fornuftig forklaring, siger Hasan Sen. Jeg har rigtigt mange tyrkiske elever, og de har altså sværere ved at bestå prøverne, end etniske danskere har.

Hasan Sen er ikke ubetinget imod, at beståelsesprocenterne bliver offentliggjort, sådan som det er tilfældet fra d. 1 januar 2008. For det vil betyde, at de dårlige køreskoler må stramme op, siger han. Men samtidig advarer han om, offentliggørelsen vil kunne komme til at betyde, at køreskoleejerne sorterer de "tunge" elever fra - f.eks. dem med udenlandsk baggrund, eller eksempelvis ordblinde.

Dertil siger han at han tror, at hjemmesiden kommer til at betyde, at mange køreskoleejere fremover vil få eleverne til at tage flere af de dyre køretimer, fordi køreskolerne vil være sikre på at eleverne består, så de kan få en flottere beståelsesprocent.

Det afviser Jane Møller, fra Janes køreskole. Hun har en beståelsesprocent på 93 og hun er glad for at det bliver offentliggjort. - Jeg tror at folk får de køretimer, de har brug for. Det her kommer forhåbentlig til at betyde en opstramning i branchen, som der er brug for, siger hun i dag til TV2 Øst.


Nyhedsoverblik