Kører Kalundborg sejren hjem?

Med to uger tilbage topper Kalundborg Knights stadig ranglisten i Kommunekampen. Forfølgerne fra Næstved har travlt, hvis de skal true nordvestsjællænderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De lagde sig i front fra start. Og meget tyder på, at de også kommer først i mål. Næsten 2,5 millioner kalorier skiller Kommunekampens førerhold Kalundborg Knights fra to'eren Næstved Nighthawks med kun 14 dage tilbage af konkurrencen. Der skal altså for alvor trædes på speederen i Næstved, hvis de skal snuppe sejren fra Kalundborg.


Kommunekampen begyndte d. 1. januar i år. Allerede fra dag ét lagde kalundborgenserne sig i spidsen for konkurrencen. Næstved Nighthawks var lidt langsommere om at komme ud af starthullerne, men siden har de stille og roligt gjort større og større indhug i Kalundborgs føring.


Over tusind medlemmerDet hele handler om at forbrænde flest kalorier via motionssitet Endomondo. Kalundborg Knights har på nuværende tidspunkt 1107 medlemmer på netop Endomondo.


Også små kommuner som Sorø og Faxe har imponeret i konkurrencen. P.t. ligger de henholdsvis som nr. 5 og 7.


Kommunekampen slutter d. 31. maj.


Stillingen*:


1. Kalundborg Knights: 28 mio. (forbrændte kalorier)


2. Næstved Nighthawks: 25 mio.


3. Slagelse Superstars: 18 mio.


4. Guldborgsund Giants: 17 mio.


5. Sorø Saints: 15,3 mio.


6. Holbæk Heros: 14,6 mio.


7. Faxe Figthers: 12 mio.


8. Odsherred Owls: 11 mio.


9. Ringsted Raiders: 8 mio.


10. Lolland Lions: 5,3 mio.


11. Vordingborg Vikings: 5 mio. 


12. Stevns Steelers: 3 mio.


*Tallene er rundet op eller ned til nærmeste million - den eksakte stilling findes her.


Nyhedsoverblik