Køer skal græsse i skoven

Mandag inviteres 60 køer og kalve ud i den sydlige del af Hønsehals Skov ved Holbæk. Her skal de fremover have lov til at græsse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

60 køer og kalve skal mandag på skovtur. Og det er faktisk meningen, at de skal blive derude. I fremtiden vil køerne få mulighed for at græsse i den sydlige del af Hønsehals Skove ved Holbæk. Og mandag er altså første gang, de besøger deres nye indhegning.

Det er miljøminister Kirsten Brosbøl, der inviterer kørerne ud i skoven. Det sker ved et arrangement i Hønsehals Skov ved Tue Næs, Holbæk.

En grønnere skov

Grunden til at køerne skal begynde at græsse i skoven er, fordi de skal være med til at holde skoven nede. Det vil skabe en mere åben og lys skov. Mere sollys og varme i skoven vil give liv til mange flere og nye plantearter.

Køerne skal også være med til at skabe en mindre skarp grænse mellem skov og eng, der med tiden vil begynde at flyde mere sammen. Og det vil skabe en masse nye og forskellige områder, der vil tilgodese naturen og plantelivet.


Nyhedsoverblik