Købmand i Horslunde udsat for røveri

To unge drenge slap onsdag aften afsted med et par tusinde kroner, efter de med køkkenkniv havde begået røveri i en købmand i Horslunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften lykkedes det to teenage-drenge at begå røveri i en købmandsbutik i Horslunde og stikke af med et par tusinde kroner. 

Klokken 19.56 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om røveriet, hvor drengene havde truet med en køkkenkniv. De fik udleveret penge og kørte muligvis væk på én knallert, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Butikken ligger på Hovedgaden 29 i Horslunde. Politiet er nu på stedet, hvor de foretager afhøringer. 

Drengene er mellem 16-20 år gammel, og de beskrives således:

Person A: 

- 180-185 cm høj

- spinkel af kropsbygning

- lys i huden

- maskeret med mørkt tørklæde for underansigt

- mørke solbriller

- iført hvid hættetrøje og sorte arbejdsbukser

Person B:

- 180-185 cm høj

- almindelig af kropsbygning

- lys i huden 

- maskeret med mørkt tørklæde for underansigt

- mørke solbriller

- muligvis iført mørk hættetrøje og sorte arbejdsbukser

Man må gerne kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Polit på 1-1-4, hvis man har oplysninger i sagen.

 


Nyhedsoverblik