Knuthenborg vil lave landets største vandrutsjebane

Foto: TV ØST

Med Danmarks største vandrutsjebane vil Knuthenborg Safaripark forsøge at kapre gæster fra konkurrenter som BonBon-Land.

Når Knuthenborg Safaripark på Lolland åbner sæsonen 26. april bliver det med landets største vandrutsjebane. Det skriver folketidende.dk.

Safariparken har kastet over 20 millioner kroner i forlystelsen, der bliver den største investering siden parkens åbning for 45 år siden, og folkene bag håber, at vandrutsjebanen kan trække gæster til.

- Vi går benhårdt efter at kapre gæster fra BonBon-Land og de andre sommerland-parker, og jeg mener også, at vi kan gøre det. Med rutsjebanen har vi taget det bedste fra sommerlandene og gjort det endnu bedre. Her får du nemlig også noget at se på undervejs, siger Knuthenborg Safariparks administrerende direktør, Christoffer Knuth.

Den nye vandrutsjebane er 395 meter lang, og det bliver muligt at se parken fra 16 meters højde og i kano sejle ned ad floden gennem frodig regnskov og jungle og ende med vildt sus ned ad bakken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App