Knivrøveri mod Shell

En gerningsmand begik onsdag aften røveri mod Shell i Skælskør, hvor han truede en kvindelig medarbejder med kniv til at udlevere kassebeholdningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Shelltanken på Næstvedvej i Skælskør var onsdag aften udsat for røveri. Klokken 21.59 kom en mand ind i forretningen, og med en kniv truede han en kvindelig medarbejder til at udlevere kassebeholdningen, som hun lagde i en pose fra Shell.

Herefter stak røveren i løb fra gerningsstedet.

Røveren beskrives som:

  • Mand
  • 20-35 år
  • 170-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Han talte dansk og var iført en sort hættetrøje med hvidt mønster på skuldrene og muligvis bryst og ryg, sort halsedisse, som var trukket op og dækkede ansigtet, sorte eller mørke bukser og sorte sko som muligvis var arbejdssko
  • Han truede med en mellemstor køkkenkniv med grønt skæfte

Politiet hører gerne fra eventuelle. Vidner, der har oplysninger til sagen og kan træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik