Klokken var 17.14, da en patruljevogn blev sendt afsted til Hørve Station. En togfører havde tilkaldt politiet, fordi en 37-årig knivbevæbnet mand sad på skinnerne og nægtede at lade toget passere.
Efter et kvarter - før politiet kom frem - forlod manden skinnerne, og togdriften kunne genoptages.
Klokken 17.40 fandt politiet den 37-årige mand fra Svinninge gående rundt i Hørve. På sig havde manden en 10 cm. lang kniv. På jernbaneskinnerne havde han desuden smidt en 14 cm. lang kniv fra sig.
Manden var påvirket af spiritus og blev taget med i detentionen. Han vil blive afhørt nærmere om sin færden mandag formiddag.