Knivdrab: Tv-vært frygtede kollaps

Tv-vært Anders Lund Madsen har mødt den mand, der menes at stå bag onsdagens drab på en læge i Sakskøbing, flere gange i forbindelse med et program om sindssyge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det jeg er bange for med dig, det er bare, at det ikke bliver ved med at gå godt med dig - at på et eller andet tidspunkt roder du dig ud i et eller andet.

Sådan sagde tv-vært Anders Lund Madsen, da det sidste af hans programmer i serien Sindssygehospitalet rullede over skærmen på DR. Her mødte han en 28-årig mand, der på trods af februars kulde boede i en Campingvogn i Guldborg. Det skriver B.T.

Trist på alle måder

Nu omkring 3 måneder senere er den 28-årige varetægtsfængslet i surrogat i 4 uger - sigtet for at have dræbt en 69-årig læge og såret 2 personer med knivstik på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing.

- Det er så trist og forfærdeligt på alle måder. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om det.. Men det er så sørgeligt, at de mennesker, der er rigtigt sindssyge, har det sådan, at det kan ende på den måde. Han er simpelthen psykisk syg. Og tro mig, han er skizofren. Det behøver man ikke være psykiater for at kunne afgøre, siger Anders Lund Madsen til B.T.

Mona Lisa og Thailand

I udsendelsen bliver det vist, hvordan den 28-årige selv mener, at han er klar til at blive udskrevet, mens han taler om millioner af euro i Thailand, og hans Mona Lisa tøj - tankeforstyrrelser der tydeligt afslører, at manden er syg, siger en psykiatrisk overlæge til avisen.

I grundslovforhøret torsdag var den 28-åriges mentale tilstand for ringe til, at han kunne være til stede. Derfor blev han fremstillet in absentia og surrogatfængslet på psykiatrihospitalet i Vordingborg. Det er endnu uvist, hvad der fik den 28-årige til at stikke lægen, en 40-årig socialrådgiver og en beboer på Saxenhøj.


Nyhedsoverblik