Knallerttyv fanget

En 18-årig mand stjal søndag morgen en knallert i Rødby. Kort efter blev han fanget af politiet og anholdt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fik søndag morgen klokken 6.45 en anmeldelse om, at der netop var stjålet en knallert fra en adresse på Sognefogedvænget i Rødby.

Få minutter efter var en politipatrulje på stedet. Bankelyde satte betjentene på sporet af den formodede tyv, som kort derfra var ved at smadre en knallert.

Da tyven så politiet, forsøgte han at stikke af, men blev løbet op af betjentene og anholdt. Det drejede sig om en 18-årig mand uden fast bopæl. Manden er blevet sigtet for brugstyveri og hærværk.


Nyhedsoverblik