Klub klager over forhold

Foto: TV ØST

Amerikansk fodboldklub i Slagelse klager over forhold, der er så dårlige, at de frygter for klubbens fremtid.

Ingen vand, usikkert underlag og dårligt lys - Slagelse American Football Clubs midlertidige bane er så dårlig, at det er umuligt at gennemføre en egentlig kamp.

 - Det er som om, man har set et stykke plan græs og tænkt, der kan amerikansk fodbold godt være. Det er alligevel bare nogle store mænd, der løber ind i hinanden i en klump, mener træner i klubben, Morten Romsdal.

 Klubben blev tvunget til at flytte fra deres gamle baner efter sidste sæson, da grunden blev solgt.

Først i 2015 er klubben blevet varslet en mere permanent løsning. Og valget af midlertidig bane er altså langt fra godkendt ifølge klubben.

 - Det betyder, at vi ikke kan levere det produkt, vi skal. Og worst case ender det op med, at der ikke længere er amerikansk fodbold i Slagelse, siger formand for klubben, René Gundsø

Mister medlemmer

 Forårssæsonen blev skudt i gang i begyndelsen af april med den nye midlertidige bane og 50 færre medlemmer end sidste år. Der er nu omkring 100 tilbage.

 Slagelse Kommune fortæller, at de er ved at gøre noget ved nogle af manglerne. De har blandt andet bestilt net og forbedring af skuret. Men klubben skal ikke regne med at alt bliver bedre.

 - Jeg er enig med foreningen, i at det ikke er de optimale forhold. Men man skal se det i lyset af, at det er et tilbud, man midlertidigt stiller til rådighed, inden man kan lave de endelige planer, siger Kim Rasmussen, Centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice i Slagelse Kommune.

02:16 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App