Klatretårn skal give flere FDF'ere i Haslev

Foto: TV ØST

Denne weekend indvier det lokale FDF-korps i Haslev et nyt klatretårn. Det skal danne ramme for nye udendørsaktiviteter - og tiltrække flere medlemmer.

Med det nye klatretårn er en 15 år gammel drøm gået i opfyldelse.

- Dengang så vi nemlig sådan et tårn hos et andet FDF-korps, og det kunne vi jo også godt tænke os, fortæller kredsleder, Kjeld Nielsen fra FDF Haslev.

Mange frivillige timer

I oktober 2013 fik korpset i Haslev så tilsagn om økonomisk støtte, og så gik projektet med at få bygget klatretårnet ellers i gang.

- Især tre af vores ledere har lagt rigtig mange timer i det her, siger Kjeld Nielsen, som fortæller, at klatretårnet skal være med til at samle korpset endnu mere, og så er håbet også at få flere medlemmer:

Håber på flere medlemmer

- Da jeg var barn for snart 30 år siden, der var vi 150 medlemmer her. Nu er vi 30. Så vi håber da, vi kan få vendt den udvikling, fortæller kredslederen.

I morgen, søndag d. 18. maj er der åbent hus for familier og børn ved det nye klatretårnet ved FDF's lokaler i Haslev. Læs mere her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App