Kast ikke dyrene på sankthansbålet

En simpel flytning af bunken med haveaffald lige før antænding kan redde tusinder af dyr fra at ende deres liv på sankthansbålet sammen med heksen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun hårdt at være heks, når vi i aften fejrer midsommer med bål i hele landet. For ud over heksen risikerer flammerne at gøre det af med tusindvis af både vilde og tamme dyr. Ikke mindst pindsvin, frøer, mus, kattekillinger, solsorte og gærdesmutter er i farezonen.

- Problemet opstår tit, når der bliver indsamlet grene, kviste og andet kvas til bålet mange dage i forvejen. Når de indsamlede ting lægges i en bunke, så virker det som en magnet på mange dyr. De bruger nemlig bunkerne som skjulesteder og til at bygge reder i. Og når der så bliver sat ild til det hele, omkommer mange af dyrene, siger skovløber Henrik Søfeldt Jørgensen fra Skov- og Naturstyrelsen.

I stedet anbefaler han, at stakken flyttes et andet sted hen, lige inden man sætter tændstikken til bålet.

- Gør man det, vil de fleste dyr nemlig tage flugten. Så det handler altså bare om, at bunker med brændbart materiale ikke skal ligge på nøjagtigt det sted, hvor man vil tænde selve bålet, siger han.

/ritzau/


Nyhedsoverblik