Karseklippet butikstyv truede med kniv

Politiet efterlyser en mand i 20’erne efter et røveri i Aldi i Slagelse tirsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet i Aldi på Idagårdsvej i Slagelse ventede næppe problemer ud over det sædvanelige, da de tirsdag eftermiddag klokken 13:52 overraskede en mulig butikstyv i butikken.

Den mulige butikstyv - en yngre, karseklippet mand – tog dog en kniv frem, og truede personalet, så kan kunne slippe ud af forretningen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- I og med at han truede med kniv, så blev det mulige butikstyveri i stedet til et røveri. Heldigvis kom ingen dog til skade ved episoden, siger politiets vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mellem 20 og 25 år
  • Havde karseklippet hår med høje tindinger
  • Iført blå arbejdsbukser,  grå hættetrøje og blå jakke
  • Var iklædt sikkerhedssko

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik