Karina fik kopikvindes fartbøde og klip i kortet

Foto: TV ØST

En fremmed kvinde har kopieret Karina Vity Dahl-Olsens nummerplader og kører rundt i en bil magen til, hvilket gør livet surt for Karina fra Holbæk.

En kvinde et sted i landet gør livet surt for Karina Vity Dahl-Olsen fra Holbæk. Hendes nummerplader er blevet kopieret og sat på en bil magen til hendes, skriver bt.dk.

- For en uge siden fik jeg en p-bøde fra Aalborg. Men jeg bor omkring Holbæk på Sjælland, og det var fra en aften, hvor jeg var alene hjemme med børnene. Jeg troede først, at det var en P-vagt, der havde set forkert. Men i går fik jeg et brev om, at jeg var blevet taget i en fotofælde, hvilket betød, at jeg fik en bøde på 3000 kroner og et klip i mit kørekort, siger en rystet Karina Vity Dahl-Olsen til bt.dk.

Frygter for fremtiden

Selv om nummerpladerne og mærket på bilen var magen til hendes egen, kunne hun se, at det ikke var hende på billedet fra fotofælden, og det kunne politiet heldigvis også, da Karina Vity Dahl-Olsen dukkede op på stationen. Hun har nu fået annulleret bøden og klippet i kørekortet, men hun frygter, hvad kopikvinden ellers finder på.

- Alt, hvad hun laver fremadrettet, skal jeg forklare mig ud af. Det vil være mig, de i første omgang kommer efter, hvis hun laver noget ulovligt. Der er jo kun mig, de kan tage fat i, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App