Kamp mellem Socialdemokraterne og 3F (Video)

Kamp mellem Socialdemokraterne og 3F. Flere afdelinger i 3F fraråder at stemme på Socialdemokraterns spidskandidat til regionsvalget. Han er ikke værdig til partiet, mener de.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en upopulær udmelding om reddernes høje løn i konfklikten mellem Falck og Samaritten, så smækker 3F nu kassen i for økonomisk og moralsk støtte til Tommy Kamp.

- Når socialdemokrater skal kæmpe for arbejderne, så hjælper det ikke noget, at man går ud og siger, at de får for meget i løn, det er en aftale der er indgået mellem to parter, så er han uværdig til sin plads, siger Kim René Rozalski, formand for 3F i Næstved.  

Derfor råder de nu til, at ingen stemmer på partiet til regionsvalget i november, men kun giver personlige stemmer - undtagen til Tommy Kamp.

 - Man kan godt blive i tvivl, om han er socialdemokrat inderst inde. Hvorfor? P.g.a. de udtalelser han kommer med, om at vores overenskomst er for dyr, siger Allan Andersen, formand for 3F i Holbæk/Odsherred.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090326_3f.flv]

De udmeldigner tager den socialdemokratiske spidskandidat roligt.

- Det er ikke noget, der betyder den store rolle i den forstand, vi ville gerne have haft støtten, men vi har andre opgaver, vi skal have en sygehusplan på plads og have klaret en ambulancetjeneste, sigerTommy Kamp, socialdemokratisk spidskandidat til regionalvalget.

Der er fire 3F afdelinger i regionen, som fraråder at stemme på Tommy Kamp, mens to vil anbefale ham og tre afdelinger er neutrale. 

Spørgsmålet er om den politiske kamp handler om mere end Falck konflikten.

- Lennart B. Nielsen er faglig sekretær her i 3F i Næstved. Tommy Kamp var med til at fyre ham i Regionsrådet. Er det her tak for sidst fra 3F i Næstved? Nej, det har ikke noget med det at gøre, det har med Tommy Kamp at gøre, som udtaler sig om en overenskomst, som han ikke har forstand på, siger Kim René Rozalski. 

Det tvivler spidskandidaten på.

- Hvis man har en god kollega, som har varetaget ens interesser godt, som Lennart har gjort for 3F i Næstved, så går man dagligt og taler på kontoret og så er der ikke langt til at få de holdninger, så selvfælgelig får det en rolle, siger Tommy Kamp. 

Parterne er dog enig om, at kampagnen kan skade partiet, men det er det værd, mener 3F.

Se TV2 ØSTs medarbejder på Christiansborg vurdere situationens alvor for regionens socialdemokrater herunder:
[video:flv:090326_ivan.flv]


Nyhedsoverblik