Kamp med kartofler udløste politiaktion

En gruppe unges leg med kartofler blev torsdag middag forvekslet med skud, og udløste en politiaktion ved Flakkebjerg ved Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre unges kåde leg med at kyle kartofler efter hinanden udløste torsdag middag en politiaktion ved Flakkebjerg uden for Slagelse

En løber meldte klokken 12.29 til politiet, at hun havde hørt noget, der lød som et skud og råb om hjælp fra ejendommen. Derfor blev der sendt flere politibiler og ambulancer af sted og politiet trængte ind i huset med trukne pistoler.

Her fandt betjentene en 18-årig mand, der sammen med to 17-årige kammerater – en kvinde og en mand – havde leget og kylet kartofler efter hinanden. De tre blev kortvarigt anholdt på stedet, indtil sagens rette sammenhæng blev klarlagt, og betjentene havde sikret sig, at der ikke var foregået noget ulovligt på stedet.

I forbindelse med, at betjentene undersøgte huset, fandt de fire haglgeværer, tre salonrifler og to jagtrifler med tilhørende ammunition, som ikke blev opbevaret i våbenskab, og beboeren på stedet – en 41-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 


Nyhedsoverblik