Kalve stod i halv meter møg

En landmand på Ringsted-kanten er blevet sigtet for overtrædelse af Dyreværnsloven efter fødevaremyndighederne og politiet har konstateret at flere kalve var opstaldet under "kummerlige forhold"

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalvenes almene tilstand bliver betegnet som god, men de forhold de var opstaldet under var af en så kummerlig karakter, at landmanden vil blive sigtet efter Dyreværnsloven og kan se frem til flere besøg fra politiet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi gik kalvene ovenpå en halv meter gammel møg og havde ikke adgang til "tørt leje" og rent vand.

Politiet besøgte gården mandag formiddag, de var blevet tilkaldt af en dyrlæge fra Fødevareregionen, der også havde konstateret, at forholdene ikke var i orden.

- Kalvene almene tilstand var i orden, men det er klart, at de skal have mulighed for et tørt leje og rent vand, derfor bliver landmanden sigtet, fortæller politiassistent, Jan Lauritzen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Ifølge politiet har landmanden erkendt at kalvenes forhold ikke var i orden, og han har nu fået et par dage til at bringe forholdene i orden og samtidig kan han se frem til et besøg fra politiet, der skal sikre sig, at han har efterlevet påbuddet.


Nyhedsoverblik