Kalundborg fører i kommunekampen !

Borgerne i Kalundborg vil af med prædikatet "Danmarks tykkeste". I løbet af bare 2 dage har aktive løbere, cyklere og gående i Kalundborg forbrændt hele 79.823

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ellers ikke, hvad Kalundborgs borgere er vant til.

"Danmarks fedeste kommune" lyder det igen og igen, når fokus er på folkesundhed. Men meget tyder på, at en hel del aktive borgere i kommunen har besluttet sig for, at der nu skal rettes op på både ry og selvfølelse.

I Lev Livets Kommunekamp, hvor 12 kommuner dyster om at blive regionens sundeste, er det Kalundborg Knights, der fører bare 2 dage efter, at startskuddet har lydt. Og de ikke bare fører - de giver faktisk de øvrige kommuner baghjul.

Sundhedsambassadørerne i kommunen har sørget for at aktivere deres netværk - de har allerede 100 medlemmer, der via Endomondo tracker, hver gang de er ude at forbrænde kalorier, hvad enten det er ved dans, løb, gang, cykling eller noget andet. Alt tæller, bare det er motion, og det har de altså hurtigt fundet ud af i det nordvestsjællandske. Derudover har Kalundborg Knights fået deres egen facebook-side, hvor de skaber opmærksomhed om projektet - og på den måde bliver der flere og flere, der støtter holdet via Endomondo.

Og det er de mange medlemmer, der gør en afgørende forskel. Mens Slagelse Superstars, der her 2 dage efter start har forbrændt 25.623 kcal og dermed indtager en flot 2. plads, skarpt efterfulgt af Holbæk Heroes med 22.884 kcal, så er der i Slagelse 29 medlemmer mod Kalundborgs 109. Og så skal der altså løbes en hel del kilometer, for at lægge sig i spidsen.

Den opdaterede liste over hvordan det går for din kommune finder du på tv2east.dk/lev-livet. Her kan du også læse, hvordan du kan støtte dit hold og samtidig gøre en forskel, når vi går fra Region Rund til Sund.


Nyhedsoverblik