Kalkværk får stor gave i finansloven

Faxe Kalk står til at tjene en halv million kroner mere om året, efter regeringen vil fjerne en miljøafgift til de mest energitunge virksomheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faxe Kalk står til at spare en halv million kroner om året, hvis regeringen fører sit forslag om at fjerne miljøafgiften for udledning af NOx, der hidtil har påhvilet de allermest forureningstunge virksomheder herhjemme.

Det skriver Sjællandske.

Hos Faxe Kalk er man glade for, at afgiften ser ud til at falde væk, og håber ifølge avisen at kunne klare sig bedre i konkurrencen med udenlandske producenter af brændt kalk.

NOx består af mono-nitrogen-oxider og nitrogendioxid – gasser, der blandt andet forbindes med syreregn og lungekræft. Det er reguleringen af nogle af disse stoffer, som den tyske koncern VW i øjeblikket anklages for at have snydt med.


Nyhedsoverblik