Kajakroer mødte 10 marsvin på morgentur

Per Rasmussen fra Vordingborg havde en noget anderledes tur i sin kajak torsdag morgen, hvor han mødte 10 marsvin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag morgens tur i kajakken blev en aldeles flot en af slagsen for Per Rasmussen fra Vordingborg. Han tog ud klokken 6.15 og sejlede mod Farøbroen og tre kvarter senere vrimlede det pludselig med marsvin omkring ham.

- Pludselig var de både ved siden af mig, for an og bagud. Jeg tror, jeg så 10. Så mange har jeg aldrig set før, siger Per Rasmussen.

Han er også fotograf og havde kameraet med på vandet, så der blev taget flotte billeder af de smukke dyr, som han gætter på var omkring de tre meter.

Ifølge hvalekspert Carl Kinze er der både mindre og større marsvin tilstede, og det kan tyde på, at det er såvel mødre som unger, vi ser på billederne. 

- Det er selvfølgelig et skud fra hoften, men det kan være en form for oplæring i fiskefangstens kunst, som der er tale om. I hvert fald passer det med, at det er på det her tidspunkt, at ungerne skal lære at finde føden selv, siger han og tilføjer:

- På denne tid af året plejer vi ikke at have mulighed for at dokumentere en sådan situation på grund af vejret, og derfor er det ret interessant. 


Nyhedsoverblik