Kajak: René Holten er klar til VM-finalen

René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub er klar til lørdagens VM-finale i 1000 meter enerkajak i Moskva.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske kajakstjerne René Holten Poulsen roede sig torsdag i VM-finalen i 1000 meter enerkajak i Moskva.

Han vandt sin semifinale på OL-distancen foran Miroslav Kirchev fra Bulgarien med lidt under en halv bådlængde.

René Holten Poulsens vindertid var på 3.27,585 minutter. Den forsvarende verdensmester Max Hoff, Tyskland, er ligeledes finaleklar. Finalen bliver roet lørdag klokken 9.23 dansk tid.

- René har set rigtig godt ud i indledende heat og i semifinalen, hvor han har roet to veldisponerede løb. Det lover godt før finalen, siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Bo Vestergaard, i en pressemeddelelse.

I toer-konstellationen på 1000 meter roede Henriette Engel Hansen (361 Kano og Kajakklub) og den 18-årige juniorverdensmester Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub sig i VM-finalen.

- Det blev på alle måder en god start på VM, hvor roernes præstationer følger op på det, vi har set til træning, siger Bo Vestergaard.

/ritzau/


Nyhedsoverblik