De seneste fem år har Kählers gamle fabrik på Kählersbakken i Næstved stået tom. Men nu bliver lokalerne atter fyldt med keramik og design: Kählers Keramik er på vej tilbage i deres gamle lokaler på Kählersbakken. Det skriver Jyllands-Posten.
Det er ambitionen, at fabrikken skal fremstå, som den gjorde før i tiden. Fabrikken overgik til Næstved Kommune i 1974 med den klausul, at der for fremtiden skulle drives keramisk værksted i bygningen.
Kählers Keramik begyndte sit virke i Næstved i 1839, og har siden begyndelsen produceret keramik blandt andet vaser, service og brugsgenstande.