Kähler vil til udlandet

Foto: TV ØST

Kähler-vasen er blevet så stor en succes, at virksomheden nu også vil satse internationalt.

Det går godt for virksomheden med base i Næstved. Så godt at firmaet nu også vil have deres produkter på hylder udenfor landets grænser.

Om kort tid åbner der en Kähler-butik i Oslo, som skal styrke forretningen i Norden. Og i ugens løb bliver firmaets vaser og andre produkter også præsenteret ved en møbelmesse i den italienske modeby Milano.

Fordoblet omsætning

Eksportsatsningen kommer efter et særdeles godt år for Kähler. På de seneste år er omsætningen ifølge direktør Jesper Holst Schmidt nemlig fordoblet. I slutningen af april vil hele det positive regnskab for 2014-2015 blive præsenteret.

Firmaet trak for alvor overskrifter i august sidste år, da en jubilæumsvase blev så populær, at alle butikker meldte udsolgt. Flere frusterede og skuffede kunder stod tilbage uden den eftertragtede en vase i hånden. Og Kähler måtte hyre 12 nye medarbejdere for at håndtere efterspørgslen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App