Kæmper for bevarelse af Tølløsebanen

Lokale kaster sig nu ind kampen for at bevare Tølløsebanen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tølløsebanen risikerer at blive nedlagt, fordi de slidte spor mellem Ruds Vedby og Høng skal udskiftes. Det kom frem i Nordvestnyt i går.

Udskiftningen er dyr og det har fået politikerne i Regionsrådet til at overveje, om det bedre kan betale sig at indsætte busser frem for at bevare togforbindelsen.

Kæmper for Tølløsebanen på Facebook

Det har lørdag fået en gruppe lokale til at oprette en gruppe på facebook, som vil kæmpe for en bevarelse af Tølløsebanen. De mener at banen giver de små byer og samfund et ekistensgrundlag. Derudover er den væsentlig for de mange borgere der fragtes frem og tilbage fra skole og arbejde hver dag.

Besøg gruppen 'Bevar Tølløsebanen!' via dette link.

Sparer 231 millioner ved omlægning

Det vurderes, at Region Sjælland vil kunne spare 231 millioner kroner over 10 år ved at omlægge betjeningen på Tølløsebanen fra bane til bus. Det fremgår at et notat, som er udarbejdet af Region Sjælland.

Læs notatet ved at klikke på dette link.

Det forventes, at Regionsrådet tager stilling til Tølløsebanens fremtid på et møde den 19. juni.


Nyhedsoverblik