Kæmpe razzia fredag: Politi og Skat gik efter alt

Foto: TV ØST

Bilister på Sydsjælland og den nordlige del af Falster kunne fredag eftermiddag risikere at blive trukket til side af politi eller skat i en omfattende kontrol.

En kæmpe færdselskontrol gik fredag klokken 12.30 i gang. Ifølge politiet er der tale om en ”udvidet rutine”, hvor de spiller på alle tangenter.

Skat er også med i dagens aktion og i alt 60 mand er på arbejde på det nordlige Falster og på det meste af Sydsjælland i Næstved, Faxe og Vordingborg.

- Vi tager alt, hvad der kommer forbi os, vi tager spritbilister, folk uden sele, vi har et hold med særlig fokus på tungvognskontroller og vi har stort set alt i spil omkring overtrædelser af færdselsloven, siger Erik Mather, der er leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands – og Lolland Falsters Politi.

Skat vil under razziaen blandt andet koncentrere sig om biler på gule plader, sort arbejde, manglende registrering og så videre, lyder det.

- Indtil videre har vi taget tre spritbilister plus nogen, der var påvirket af narko og en lang række andre overtrædelser, som jeg ikke har noget overblik over endnu, siger Erik Mather.

00:28 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App