Jyske oddere sat ud i vestsjællandsk vand

Odderbestanden på Sjælland har haltet, men nu får dyrene hjælp fra Jylland. Tre styks er allerede sat ud, og håbet er, at 27 mere skal sættes ud på sigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Odderne på Sjælland får nu selskab af jyske artsfæller. Tre oddere er allerede sat ud på Vestsjælland, og håbet er, at 27 mere skal i vandet på sigt. Det skriver Jyllands-Posten.

Mens antallet af oddere steg i Jylland efter en kritisk tid omkring 1980, fulgte bestanden aldrig rigtigt med på Sjælland, og derfor er der nu hjælp fra Jylland.

- Med udsætningen af de jyske oddere håber vi at have grundlagt en ny æra for odderen på Sjælland, hvor der kun lever ganske få oddere. Til en begyndelse er to unge hunner og en han sat på fri fod i et femstjernet naturområde. hvor der findes alt, hvad et odderhjerte kan begære. Vi håber at kunne sætte i alt 30 jyske oddere ud i løbet af en årrække, siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening til avisen.

I foråret 2009 blev fem oddere flyttet til Åmosesystemet på Vestsjælland, men det er ikke nok til at danne en bestand, og derfor er der ny flere på vej.

Læs også: Flere oddere til Vestsjælland


Nyhedsoverblik