Johnny fangede 18 kilos laks

Johnny Gram fra Skælskør hev onsdag en suveræn vinderlaks i land i konkurrencen Trolling Master Bornholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

18,890 kilo vejede den slags, som Johnny Gram fra Skælskør onsdag hev i land på Bornholm.

Han er med i konkurrencen Trolling Master Bornholm, som havde første fiskedag onsdag.

Det skriver TV2 Bornholm på sin hjemmeside.

3 kilo mere fisk end nummer 2

De flotte fisk blev præsenteret på scenen i værftshallen i Tejn onsdag aften, og selv om Johnny Grams fangst var i selskab med 7 andre krabater, slog hans laks andenpladsen med hele 3 kilo.

Ifølge TV2 Bornholm fangede Johnny Gram den store fisk området omkring Ubåden, og det tog besætningen omkring 3 kvarters tid at få laksen halet ind i båden.

Johnny Gram fik 3200 kroner for dagens største laks, og den indgår nu i konkurrencen om at blive konkurrencens samlede vinderlaks. Det vil vise sig de kommende dage, om det lykkes.


Nyhedsoverblik