Jønke løslades fra Sikringen

Foto: TV ØST

HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen er onsdag løsladt fra Sikringen i Nykøbing Sjælland efter sin varetægtsfængsling efter mentalundersøgelse og 10 måneder bag tremmer.

HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen blev onsdag løsladt efter 10 måneders varetægtsfængsling i forbindelse med et knivstikkeri på Nørrebro i København.

Den kendte HA-leder har ufrivilligt undergået en mentalundersøgelse, men den har fastslået, at han hverken er for syg eller for farlig til at afsone almindelig fængselsstraf.

- Idéen om en mentalundersøgelse var et forsøg på at begå karaktermord på mig, sagde han efter retsmødet, inden han kørte bort i en minibus med sin rygmærkeklædte kammerater.

"Jønke" er løsladt, indtil han skal møde for et nævningeting i knivstikkersagen, hvor han og en kammerat vekslede knivstik med en 22-årig mand i Ægirsgade.

Sagens anklager kærede rettens beslutning om at sætte Jørn Jønke Nielsen på fri fod og krævede, at han forblev bag tremmer, indtil landsretten har taget stilling til sagen. Men det blev afvist, og HA-rockeren kunne derfor frit forlade retsbygningen ved Nytorv.

Jønke-sagen kort:

  • Den 27. december sidste år kom Jørn Jønke Nielsen gående med en kammerat i Ægirsgade på Nørrebro i København. De blev passet op af en 22-årig mand, som stak Jønke med en kniv. Den 22-årige blev derefter selv stukket ned af de to andre. Jønke og kammeraten kørte til sygehuset i en kassevogn, mens den 22-årige selv forsøgte at køre fra stedet. Han nåede dog ikke langt, før han sank sammen og kørte ind i et rækværk.
  • Dagen efter fængsles alle tre, sigtet for drabsforsøg. Jønke og den 22-årige fremstilles in absentia, da de på grund af deres skader var ude af stand til at møde op i Dommervagten.
  • I februar bestemmer Københavns Byret, at Jønke skal mentalundersøges. Det sker på begæring af anklagemyndigheden, der vil undersøge muligheden for at idømme Hells Angels-rockeren forvaring - en tidsubestemt straf, som kun gives til personer, der vurderes at være farlige for deres omgivelser. Jønke vil dog ikke lade sig mentalundersøge og kærer kendelsen til landsretten, hvor den bliver stadfæstet. Senere afviser Procesbevillingsnævnet at lade Højesteret tage stilling til spørgsmålet.
  • Mentalundersøgelsen trækker dog ud, da det psykiatriske hospital Sankt Hans ved Roskilde ikke vil stå for undersøgelsen, og han bliver i stedet indlagt til mentalundersøgelse på Sikringen i Nykøbing  Sjælland. 
  • Onsdag løslades han i Københavns Byret.

/ ritzau /

Tidligere artikler:

  • Jønke til Sikringen i Nykøbing S.
    Bedømmes til at være for farlig til Sankt Hans Hospital i Roskilde.
    Netnyhed fra 2008-06-26 10:50:00
  • Jønke til Sikringen i Nykøbing S.
    Bedømmes til at være for farlig til Sankt Hans Hospital i Roskilde.
    Netnyhed fra 2008-06-26 10:49:00
  • Stak Jønke
    Det var en 22-årig mand fra Haslev, der i julen kom i knivslagsmål med Hells Angels-rockeren Jønke på Nørrebro.
    Nyhedsindslag fra 2008-01-12 19:30:00
  • Tip os Har du et godt tip?

    Hent vores nye TV ØST Play App
    Hent vores nye TV ØST Play App
    Hent vores nye TV ØST Play App