Job på vej til fyrede slagterimedarbejdere i Ringsted

Der er job på vej til nogle af de fyrede slagterimedarbejdere i Ringsted, da der er kommet flere svin til ifølge Danish Crown.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt nyt for nogle af de fyrede slagterimedarbejdere i Ringsted, da der flere job på vej til dem. Det skyldes, at der er kommet flere slagtesvin end Danish Crown havde forventet. 

Dermed kan slagteriet i Ringsted nu genansætte mellem 40 og 50 medarbejdere, som I foråret blev fyret på grund af dalende efterspørgsel på svinekød.

- Det er utroligt positivt, at vi nu står med den udfordring. Vi håber helt naturligt, at en stor del af de opsagte medarbejdere har mod på at arbejde på deltid. På den måde kan vi få reduceret antallet af afskedigelser yderligere, for der er allerede over 22 medarbejdere, der har fået job i vores Japan-afdeling, udtaler Søren F. Eriksen i en pressemeddelse, der er produktionsdirektør i Danish Crown.

Tilbage I marts meldte slagteriet ud, at 293 medarbejdere skulle fyres i løbet af sommeren. Nogle af dem kan dermed nu se frem til at blive tilbudt at arbejde 32 timer om ugen på slagteriet. 

- Vi begynder at tro på en stabilisering i tilførslerne, og så har vi brug for flere hænder på slagterierne. Gennem nogle uger har vi derfor diskuteret forskellige muligheder med vores medarbejdere i Ringsted. En af løsningerne var at slagte 10 timer om dagen på en fire dages uge, men den model fravalgte medarbejderne, så derfor har vi nu valgt at oprette et deltidshold, fortsætter Søren F. Eriksen i pressemeddelelsen.

Danish Crown regner med, at de for fremtiden skal slagte 36.000 svin om ugen og muligvis op til 41.000 svin, hvis der er grise til det. 


Nyhedsoverblik