Jan holder jul med fire fra Eritrea

Foto: TV ØST

Både Jan Hesselberg og fire asylansøgere fra Eritrea får en helt særlig juleaften, når han åbner sit hjem i Stensved og serverer julemad og gaver.

Juleaften bliver ekstra særlig i år for Jan Hesselberg fra Stensved. Han har inviteret fire asylansøgere fra Eritrea hjem til sig, og så sørger han og vennen Peter for julemiddag og gaver til gæsterne.
- Det bliver en lidt anderledes jul, men jeg glæder mig meget. Jeg skulle have haft fire gæster fra København, men da de fandt ud af, hvor langt væk jeg boede, meldte de fra, og så ringede de fra asylcenteret i Sigerslev, siger Jan Hesselberg.

Overnattende gæster
 
Han havde forinden meldt sig som julevært gennem Røde Kors, og i asylcenteret blev centerlederen noget overrasket, da Jan Hesselberg ikke bare inviterede på juleaften, men også tilbød, at gæsterne kunne overnatte, og så kører han dem hjem torsdag.

- Hun var ved at falde ned af stolen, da jeg sagde, at de bare kunne overnatte her, for hun var ikke vant til, at folk var så gæstfri, siger Jan Hesselberg.

Han står selv for maden, men har været så heldig, at Kvickly i Vordingborg har foræret ham seks gavekort á 250 kroner.

- Det, synes jeg, er virkelig flot. Jeg har så været nede og indløse dem, fordi jeg synes, det var lidt fladt at give gavekort, så jeg har købt strømper, el-tandbørste og hår- og bodyshampoo til gæsterne, siger han.

And og culotte

Han har ikke hilst på sine gæster, før han henter dem juleaftensdag, men lederen af asylcenteret har givet ham nogle informationer om dem.

- Jeg har fået at vide, at de ikke spiser svinekød og ikke rører alkohol. Det passer mig fint. Jeg drikker også kun selv sjældent alkohol, men jeg har sagt, at jeg har masser af cola, og så laver jeg and og culottesteg og ris a la mande, lyder det fra Jan Hesselberg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App