Jan gør klar til at huse fremmede julegæster

Jan Hesselberg fra Stensved ved Vordingborg inviterer for tredje år i træk fremmede til at holde jul hos sig, og i dag fredag var han ude for at handle for nogle af de sponsorpenge, han har fået til aftenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

24. december får Jan Hesselberg gæster af nogen, han ikke kender. Han har for tredje år i træk valgt at åbne sit hjem for folk, der ikke har noget sted at holde jul, og i dag fredag gik forberedelserne i gang. Kvickly i Vordingborg har skænket 1000 kroner til madindkøb og syv gavekort á 250 kroner til gaverne, og Jan Hesselberg tog hul på indkøbene i dag.

Sidste år havde han besøg af fire asylansøgere fra Eritrea, og i år har tre personer indtil videre henvendt sig om muligheden for at holde jul hos Jan Hesselberg.

- Jan Hesselberg havde meldt sig som julevært gennem Røde Kors, og da en københavnerfamilie sprang fra, fordi de syntes, der var for langt til Stensved ved Vordingborg, kom han i kontakt med asylcenteret i Sigerslev.

- Sidste år var simpelthen en succes. De var så glade og lykkelige, og den ene havde tårer løbende ned af kinderne, mens han fortalte, at han slet ikke havde regnet med, at danskere var så gæstfri, og at de ville få så god en aften. Det er jo et spørgsmål om, at jeg godt vil opleve juleglæden ved at gøre noget godt for andre, siger han, fortæller Jan Hesselberg.

Har man lyst til en juleaften hos Jan Hesselberg, er man velkommen til at kontakte ham på telefonnummer 42 32 12 30.


Nyhedsoverblik