Uheldet skete ved 15-tiden på Borupvej lige ved indkørslen til godset, da chaufføren ville undvige en glad jagthund, der kom på tværs af vejen. Traktoren med den tunge vogn kørte ud i den regnvåde rabat med det resultat, at anhængeren og jagtselskabet indeni tippede om på siden. Det skriver SN.dk
Det førte til en større udrykning til stedet blandt andet med tre ambulancer, lægebil og Falckvogne. To jægere måtte køres på sygehuset, den ene havde slået sit hoved og øre under den hårde medfart. Resten slap med knubs og skrammer.
/ritzau/