Jæger skød måger i Holbæk

Hvis du hørte skud i Holbæk tirsdag aften, så var du ikke galt på den. En jæger var nemlig bestilt af kommunen til at skyde måger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag blev der ryddet ud i antallet af måger i Holbæk. Klokken 17.59 modtog politiet en anmeldelse om, at der om 10 minutter ville blive skudt måger på Tidemandsvej og Amtmandsvej og som sagt så gjort.

Det var en jæger, bestilt af Holbæk Kommune, der stod for skyderiet, og det er også noget, der tidligere er gjort i Holbæk. Sidste år var mågerne især en belastning for de steder i byen, der har udendørsservering, men da problemet blev diskuteret i august, var det ynglesæson, og fuglene måtte derfor ikke skydes.

Nu er der så forsøgt ryddet ud i bestanden i foråret i år, men politiet meddeler alligevel i onsdagens døgnrapport, at det med sikkerhed kan siges, at ikke alle måger i Holbæk midtby blev ramt ved skyderiet.

Snupper mad ud af hænderne på folk

Også i Kalundborg er der store problemer med måger i midtbyen. Her er der også byens restaurationer med udeservering, der især er plaget, for fuglene er efterhånden blevet så frække, at de sætter sig ved på bordene og spiser af kundernes mad eller simpelthen snupper maden ud af folks hænder.

Samtidig har flere borgere klaget over mågernes skrig, der forstyrrer, og midt i marts gik kommunen så i dialog med en jagtforening om at skyde nogle af dem.

 


Nyhedsoverblik