Iværksætter dropper Næstved Kommune

Næstved Kommune placerer sig blandt landets absolut dårligste kommuner, når det gælder erhvervsklima. Det har en iværksætter oplevet personligt. Nu flytter han sin virksomhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bjarne Andersen havde en drøm om at starte virksomhed op i Næstved kommune fra 2012. Derfor anskaffede han sig et CVR-nummer. Men så kom en regning fra kommunen.

- Jeg fik en regning på affaldsgebyr på 1482 kroner. Da virksomheden ikke er startet op endnu, har jeg ikke noget affald, så jeg søgte om fritagelse. Det kan man også få, hvis man har under 50.000 i omsætning. Min virksomhed har slet ingen omsætning endnu. Men Næstved Kommune har vurderet, at alle virksomheder har affald, så alle skal betale, siger Bjarne Andersen, iværksætter, Næstved.

Samme historie kunne en anden iværksætter i kommunen fortælle til TV2 ØST i torsdags. Emil Naver Marcussen fik også afslag på fritagelse for affaldsgebyr, selvom hans netvirksomhed ikke var gået i luften.

Nu har Bjarne Andersen taget konsekvensen af de 1482 kroner. Han vil nu flytte CVR-nummeret til København og droppe Næstved Kommune.

- Det er rent principielt. Jeg kan jo se, mange andre også får denne opkrævning uretmæssigt. Næstved Kommune skulle i stedet sende et velkomstbrev, hvis man gerne vil have vækst til kommunen, siger Bjarne Andersen, iværksætter, Næstved.

Hos Næstved Kommune kan man godt forstå iværksætterens frustrationer.

- Jeg kan godt forstå, han føler sig trampet på, men sådan er lovgivningen, som et enigt byråd har vedtaget. Så må vi se, om vi kan gøre den mere smidig fremover, siger Carsten Rasmussen, socialdemokratisk borgmester, Næstved Kommune.


Nyhedsoverblik