It-fejl drillede elevers afgangsprøve

Foto: TV ØST

De elever i Næstved Kommune, der mandag skulle op til afgangsprøven, kunne ikke bruge deres computer.

Elever på flere skoler i Næstved Kommune fik mandag endnu flere udfordringer i forbindelse med deres afgangsprøve i dansk end forventet.

En it-fejl i kommunens system betød nemlig, at teknikken drillede så meget, at de flere steder måtte opgive at gennemføre prøven elektronisk. Her måtte eleverne undervejs skifte over til en prøve på papir. På andre skoler, kunne prøven gennemføres på computeren med en forsinkelse.

- Alle elever har fået den ekstra tid, de skulle have til at færdiggøre prøven. Og det har selvfølgelig været meget forstyrrende, men så vidt jeg er informeret er alle dagens prøver blevet gennemført, siger Lars Nedergaard, der er skolechef i Næstved Kommune.

Chefen for IT i kommunen, Bo Guntofte fortæller, teknikere arbejder på højtryk for at få løst problemet, så de afgangsprøver, der skal afvikles tirsdag morgen, kan forløbe uden forstyrrelser.

Ifølge Bo Guntofte er it-problemet opstået ved en menneskelig fejl, da et certifikat, der skulle sikre eleverne sikker adgang til systemet, var udløbet uden at være spottet. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App