Intet politi på stationen

Midt- og Vestsjællands eneste bemandede politistation stod tom en time i går aftes. Politifolks frygt for sprængstof ryddede politistationen i Roskilde, men frygten viste sig at være ubegrundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en lille times tid stod politistationen i Roskilde tom her til aften, fordi betjentene var bange for, at en indleveret mortergranat kunne være farlig.

Ammunitionsrydderne fra hæren blev tilkaldt og kunne konstatere, at granaten var ufarlig, og derefter vendte betjentene tilbage til deres pladser. Personalet var "meget lettet," oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var en borger, der lidt efter klokken 19 indleverede granaten, som var fundet i et dødsbo. Betjentene kunne ikke
umiddelbart se, om den var farlig, og så blev det besluttet at rømme både telefoncentralen og ekspeditionslokalerne.


Nyhedsoverblik