Ingen tegn på høj fart

Der er forløbig ikke noget, der tyder på, at den kvindelige bilist, som i lørdags påkørte og dræbte en to-årig dreng i Næstved, kørte for stærkt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne på villavejen Elmeparken i Næstved, hvor en to-årig dreng i lørdags blev dræbt af en bil, har længe klaget over trafikforholdene på vejen. De oplever, at vejen bliver brugt som gennemkørsel og at bilerne kører for stærkt.

Forløbig er der dog ikke noget, der tyder på, at den kvindelige bilist, der ramte den lille dreng, kørte for stærkt.

Rigspolitiets bilinspektør i Nykøbing Falster, Jørn Anker Jensen er stadig igang med at undersøge bilen og ulykkesstedet. Han siger til TV2 ØST, at  skaderne på bilen er meget begrænsede.

Det kan tyde på, at den kvindelige bilist kørte langsomt. Jørn Anker Jensen vil dog ikke udtale sig konkret om bilens fart, før undersøgelserne er færdige.


Nyhedsoverblik