Ingen hjælp til strandede søfolk

Der er ingen hjælp på vej til 18 søfolk, der i en uge har været strandet på et fallitramt skib i Korsør havn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

18 søfolk, der i den sidste uge har siddet på skibet "Dover" i Korsør havn,  har ikke fået løn siden april. De har ikke råd til at rejse hjem. Og de har kun mad til de næste to døgn, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Søfartsstyrelsen har fjernet skibets papirer og vigtige dele fra maskinen. Det er sket af hensyn til sikkerheden og for at hindre skibet i at sejle.

- Åbenbart vil ingen vedkende sig ansvar for søfolkene, der kommer fra Filippinerne og Polen. Myndighederne har endnu ikke spurgt til besætningen eller forsøgt at løse deres problemer, siger skibsinspektør Morten Bach i det internationale transportforbund, ITF.

- Vi ser på sagen i øjeblikket. Mere kan jeg ikke sige, lyder det fra Christoffer Muusmann, der er kommunikationsmedarbejder i Søfartsstyrelsen.

 


Nyhedsoverblik