Ingen hjælp mod dræbersnegl i år

En stort anlagt handlingsplan mod dræbersnegle, bjørneklo og andre uønskede dyr og planter er blevet udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste sommer lovede politikerne en samlet handlingsplan mod dræbersnegle, bjørneklo og andre invasive og uønskede arter. Men den bliver ikke for alvor til noget før næste år. Miljøminister Troels Lund Poulsen siger til Berlingske Tidende at folketingsvalget kom i vejen.

- Jeg blev først miljøminister i slutningen af november sidste år, hvor jeg overtog handlingsplanen. den havde jeg nogle spørgsmål og kommentarer til, før jeg ville sende den på gaden, siger Troels Lund Poulsen.

Dermed kommer der først for alvor penge til handlingsplanen på finansloven for 2009. Det bliver ikke vel modtaget blandt haveejere og bjørneklosbekæmpere.

 - Jeg synes, det er forkert at man udsætter den. Hvis man ved lidt om den snegl, så ved man at den formerer sig enormt bare på et år, så derfor er det forkert at man ikke gjorde noget ved den for lang tid siden, siger Poul Ebbe Nielsen, der har kæmpet mod dræbersneglen i haven de sidste ti år.

- Det er noget sjuskeri. Simpelthen sjuskeri, siger han.

Med den indtil videre varme og våde vinter har det været gode betingelser for de uønskede plager, så der går haveejerne en hård sommer i møde - og altså uden hjælp.


Nyhedsoverblik