Fristen for årets julehjælp i Benløse var sidst i november. Men da menighedsrådet skulle gennemgå alle ansøgningerne, var bunken tom. Det skriver DAGBLADET.
- Det kan ikke passe, at der ikke er nogle fattige i Benløse, siger Else Marie Schou, der er medlem af Benløse Menighedsråd til DAGBLADET.
Menighedsrådet har derfor åbent for ansøgninger igen. Men hvis der heller ikke i denne omgang er nogle interesserede, så bliver puljen overført til næste år.
Sidste år blev der uddelt ti gange julehjælp af hver 1000 kroner.