Ingen erstatningssag efter Bøje Nielsens konkurs

Boet efter Næstved-entreprenøren Bøje Nielsen dropper erstatningssag mod de advokater, der styrede hans konkursbo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sø- og Handelsretten og de advokater, der frem til 1992 bestyrede tidligere storentreprenør Bøje Nielsens konkursbo, kan ånde lettet op. Der bliver ikke noget ud af den erstatningssag, som advokat Christian Harlang for to år siden anlagde på Bøje Nielsens vegne.

Boet efter Bøje Nielsen, der døde 21. maj, har besluttet at opgive sagen, oplyser boets advokat, Niels Kahlke.

- Det har vi besluttet, fordi vi ikke føler, at vi vil kunne vinde den, siger Niels Kahlke.

Hvis andre end boet har økonomisk interesse i at føre sagen, har de frist indtil 2. januar.

//Ritzau//


Nyhedsoverblik